Viser opslag med etiketten Åland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Åland. Vis alle opslag

søndag den 15. juli 2012

Video: Åland Islands

Så er det blevet tid til en video fra vores smut til Åland. Vi fik desværre ikke filmet alle de problemer vi kom op ad, men vi fik da et par stykker i kassen. Denne gang havde jeg lyst til at holde filmen ret plain. Synes godt om den stemning det giver, det bliver lidt dokumentar-agtigt.  Desværre så er det lidt på bekostning af beskuer-venligheden, men jeg håber I kan holde fokus alle 13 min.

Først klatrer vi Bosma's Game Over, en fin lille snude der stikker ud af klippen i Kasviken. Det er kompression og toehooks -ikke min stærkeste side, men kom da op ad den til sidst. Jens var tæt på men kom desværre aldrig op. Vildt fysisk problem, der er så meget smæk på og man bliver hurtigt tømt for energi.

Game Over, Kasviken

Lige ved siden af ligger Evätys, der betyder noget i retning af "hajfinne". Igen meget fysisk og med en fucked up udtopning, der kræver fuld kontakt med højrebenet for at få træk nok op til det næste greb. Fik nogle gode ar med hjem på anklen.

Til sidst klatrer vi Supermartikainen som er en lækkerbidsken uden lige. Ligger i Geta-sektoren (hurtigt omdøbt til Feta), der har en lang approach! Føles meget som at klatre på et køleskab. Jens og jeg klatrer den ret forskelligt og kunne slet ikke gøre det på Jens' måde. Tror han trives godt med kompression. Det lykkedes ham til sidst at klemme sig hele vejen op på en drivvåd Supermartikainen - vildt imponerende. Se det hele i filmen herunder.

Squeeeeeze!

mandag den 14. maj 2012

Supermartikainen

Det var så varmt i Sverige, at vores chokolade smeltede. Det var dråben! Vi så os nødsaget til at drøne længere nordpå for at få  only prime conditions.
Åland blev destinationen og her var forholdene prime. Lige indtil Jens skulle lukke sit
projekt for turen, Supermartikainen, hvorefter det begyndte at stå ned for alvor.
Han fik et kort vindue den sidste dag og fik den endelig lukket på halvvåde greb. Det
var ren vilje. Klatringen er overhængene på kompressions-agtige på store flader.

torsdag den 3. maj 2012

Åland

Jens og jeg er i øjeblikket på tur rundt i Sverige. Planen var egentlig, at køre langt nordpå for at få de kolde forhold, men det viste sig hurtigt, at det her var for varmt til at klatre de hårde problemer. Derfor besluttede vi os for at tage til Åland, en lille øgruppe ud for Stockholm og her er forholdene gode. Heldigvis er mange af problemerne også verdensklasse på kompakt rød overhængende granit. I går var Jens tæt på at lave Supermartikainen 7C, men snublede desværre på målstregen. Er sikker på den kommer i hus i morgen. Jeg var heldig at få lavet den og med beta-input fra en lokal finne fik jeg også lavet den helt lave start. Den tilføjer et par hårde flyt ind i 7C'eren. Virkelig fed og fysisk kompressions klatring.

Jens klemmer alt hvad han har lært på Bosmas Game Over 7C.