søndag den 23. januar 2011

Svensk film

Det strømmer ud med hyggelige små film fra climbingpics. Det synes jeg bestemt ikke i skal snydes for - og til jer der allerede har set dem - de kan godt ses igen.







lørdag den 22. januar 2011

Sydafrika

Så kom den endelig! Den længe ventede guide over Rocklands i Sydafrika.


En lille dedikeret udbrydergruppe fra OPC stikker højest sandsynligt til Rocklands en måneds tid i starten af august. Selv om der er lang tid til, så er vi allerede begyndt at glæde os (og spare op :/). Guiden er spækket med fede billeder og klatringen ser virkelig vild ud. Hvis man ikke allerede har set den, så kan Alex Savages "Orange Crush" anbefales til at psyke én endnu mere op (koster kun 30 dask). Mere "op-psykning" kan fås i vimeofilmen herunder. Synes især bestigningen af Nutsa er anbefalelsesværdig - argh vil afsted!


Og lige til noget helt andet - faldt over den her filmbid fra Zillertal, hvor der klatres en ufatteligt smukt 8A/8A+ highball. God stemning.

lørdag den 1. januar 2011

Mellemdage i Kjugekull

Traditionen tro kørte Packing Crew til Kjuge i mellemdagene. I år var det usædvanligt koldt og snedækket over det hele, men det skulle bestemt ikke holde os væk - lidt sne har jo aldrig skadet nogen. Jeg må sige, at det har været en af de smukkeste ture til Kjuge jeg har været med på, men også klart den koldeste. Når temperaturen lander på -13, så er det lidt grænseoverskridende at presse sine bare tæer ned i en stix størrelse 39. Men når man er kommet i gang, så er det en god fornemmelse og stick'et var fantastisk. De fleste sten er helt tørre og frie for sne på siden, men på toppen er det desværre en anden sag - is! Totalt provokerende. Men selvom det begrænser mulighederne en smule, så lykkedes det os at klatre på Adamantium, Ferdinand, Imperator, Stålmannen og Abe Index.
Det ville være synd at sige, at det vrimlede med folk i skoven, men vi stødte da ind i Erik Grandelius og Tobias Anderson, der begge virker stærke og motiverede på at sende alle Kjuges hårdeste linier. Læs om deres tur her.

Træt Jens venter på at få Yatzy-tæsk i hytte på Ivö

Der kom en lille film ud af turen, håber i kan lide den: