søndag den 25. december 2011

Stemning fra Julekonkurrencen

25 liter Blomberg's luksus glögg

25 liter glögg og 2 liter snaps i en gruekedel
Christian arbejder på julekonkurrencens sværeste problem

Guns

Crew'et projekterer, selvfølgelig uden tøj på

Muffen

Rick, en ellers sjælden gæst, hænger ud i overhænget

...?

Optakt til Ondra-filmen

Så er filmen efterhånden klippet færdig, og udgivelsen er sat til 31. dec 2011. For at tease filmen har instruktøren lagt et fraklip ud, som viser Adam bøffe sine 2 første 8C bouldere.


BIG PAW - 8B+/C
FROM DIRT GROW THE FLOWERS - 8C




Filmens hjemmeside

søndag den 18. december 2011

A Västervik drive-by

Västervik, Sverige er et vildt fedt område. Selv om områderne er små og man skal køre lidt rundt, så er problemerne fuldt på højde (og nogle gange bedre) end dem i Schweiz. Her er nogle shots fra da Claus, Jens, Nicolai og jeg besøgte tre forskellige steder omkring byen Västervik, herunder det berømte Björnblocket. Desværre var forholdene ret dårlige, men vi formåede stadig at klatre The Office, The Hourglass, Unzweckmässigkeit, Slow og Guns N Roses. Ser meget frem til at besøge området igen til foråret.

fredag den 9. december 2011

Crush mode engaged

Det er så sygt så hårdt der bliver rykket lige for tiden. Ondra laver 2nd ascent af Christian Core’s Gioia 8C+ i Varazze og Nalle laver Esperanza 8B+ og flasher Crown of Aragorn 8B i Hueco Tanks, USA. Check Nalles flash nedenunder. Som om det ikke er nok, så lavede Guntram Jürg Graham's Big Paw 8C for en uges tid siden.
Ondra er i øjeblikket i font og crusher alt hvad han kommer i nærheden af. Hvis I ikke allerede har set Ondra's 2nd ascent af Gioia, så check det her:

Det er første gang jeg har set, at han virkelig skal grave dybt for at komme til tops.

onsdag den 7. december 2011

Mette er flyvende

Mette gjorde sig bemærket til DM i dyno, hvor hun satte en flot Danmarksrekord i at springe længst. Drengene fra Stonemonkey har lavet en lille filmsnas.

Stonemonkey gjorde i øvrigt et fantastisk stykke arbejde med at opdatere os der ikke kunne være der. Tak for det.

tirsdag den 6. december 2011

Gioia 8C+

Lige lidt news fra den store klatreverden. Adam Ondra har lige nappet 2nd ascent af den super crimpede Gioia i Varazze, Italien. Problemet blev åbnet af Christian Core for et par år siden og fik graden 8C dengang. Mange super stærke folk er dog siden blevet spyttet af problemet og Ondra har dog også givet problemet graden 8C+.

Har selv stået og kigget på linjen for et par somre siden, en imponerende boulder, men er sikker på at hvis den havde været i køreafstand fra OBK at den var blevet lukket for længst.

Her er en video af Christian Core på Gioia

søndag den 4. december 2011

Junior Nordisk Mester i OBK

I denne weekend er der nordiske mesterskaber for juniorer, som afholdes i Stockholm. Annika Korsgaard, som jo til dagligt rykker hårdt på klubbens vægge, er netop blevet Nordisk mester i hendes klasse, årgang 98-99, med 5 ud af 6 toppe i finalen. Hun vandt foran Primula Aalund fra Danmark og Silvia Köck fra Sverige.

Stort tillykke til Annika fra hele OBK

torsdag den 1. december 2011

DM rapport

Christian Boysen, Mette og jeg var dette års repræsentanter fra Odense Boulderklub til dette års Boulder DM og som noget nyt også Dyno DM. Arrangementet var endt på Polyteknisk Klatreklub's (PK) væg i Lyngby. Arrangøren Copenhagen Bloc havde heldigvis formået at redde Boulder DM 2011 med hjælp fra PK. Fantastisk!
Selvom PK's væg ikke er så velegnet til store konkurrencer som andre, lykkedes det i den grad rutebyggerne Yann Genaux og Søren Andersen at diske op med egnede boulderproblemer til opgaven, at finde Danmarks bedste kvindelige og mandlige boulder.
Den altid frivilligt hårdtarbejdende Nis Blaxekjær sad klar ved indskrivningen, samme fyr som også har en finger med i spillet når de danske repræsentanter til de Nordiske Mesterskaber skal vælges.
Feltet, både for herrer og damer, var bedre end snart nogensinde. 10 stærke damer og vidst 35 flotte fyre. For de deltagere som ønsker at deltage til Boulder NM til Marts 2012 i Copenhagen Boulders var der meget på spil. Det var i høj grad her til DM man skulle vise at man var blandt de 10 som får lov at deltage til NM, samtidig med selvfølgelig det helt oplagt fede i en flot placering til DM.
Lørdagens kvalifikation var for mit vedkommende hurtigt overstået med 8 toppe i 8 forsøg på 23 minutter inkl. problemfremvisning:-) Christian og Mette kom også flot igennem kvallen. Problemerne var sjove, indbydende og på niveauer så alle fik klatret. Både for herrerne og damerne.
Nu var der bare tilbage at få slappet af i sommerhus ved Næstved, spise en masse indisk mad og hygge med Mette og homeboy, Kristian Færk.

Søndag. Vågner op, drikker kaffe, forlader sommerhuset sammen med Mette, hygger, småsnakker, spiser grovboller og bananer i bilen på vej mod Lyngby. Damerne klatrede deres Semifinale først og de mandlige semifinalister havde lov at kigge. Vi stod klinet, skulder ved skulder, op ad de store vinduer modsat klatrevæggene. Der var ikke meget plads, men stemningen var helt okay. Det endte med at blive ret spændende, da der var tæt kamp om finalepladserne. Mette, Michelle, Christina, Stine, Signe og Katrine var navnene på finalisterne i vilkårlig rækkefølge.
Herrernes semifinale ville også blive intens da mindst de 10 bedste, alle ville have en stor chance for at klare sig i finalen. Dette fremgår tydeligt hvis man kigger på resultatlisten og ved lidt om hvem folk er. Jeg var selv meget glad for at nå med i finalen som nummer 3. Christian Boysen (Odense Boulderklub) klarede sig også med, hvilket er vildt fedt. Han brænder jo for det helt vildt, selvom han er lidt stille. Jens Gad, Bjørn, Benjamin Viberg og Nicolai Liebach røg også med.

Finalen blev afholdt samtidig for herrer og damer. Efter præsentation af deltagerne overfor tilskuerne fik vi vist problemerne. Da vi var kommet tilbage til isolationen har jeg sjældent oplevet så stor glæde og begejstring for hvordan problemerne så ud. Alle synes det så fedt ud hvilket resulterer i endnu mere lyst til at gi' gas:-)
I isolationen sørger man sig for at være varm og klar samtidig med man lytter efter publikums jubel ved toppede problemer. Det startede ret stille. 1. problem for både herrer og damer blev desværre ikke toppet. For mit vedkommende drejede det sig om at jeg ikke fik helt styr på hvilken løsning som var rigtig. Prøvede med rigtig beta efter konkurrencen og da gik det rimelig nemt.
tendensen med betaen fortsatte på problem nr. 2 hvor det for mig gik som på 1 problem. dog følte jeg mig meget tæt på og da tiden var gået og jeg gik tilbage til isolationen tænkte jeg at det ville mindst een af Jens og Bjørn toppe. Gik hen til Mette og fortalte om det...  Bjørn klarede det ret hurtigt. Mette var kommet til at glide af en hæl på 2. problem som havde føltes helt sikker, så hun var også ret ærgelig.
Nu var der kun at håbe på at problemerne blev ved med at være meget svære så der var en chance for at kunne indhente den top som Bjørn var foran.
3. problem gik i 2. forsøg selvom det var mindre beta-tungt og dermed flashvenligt. Bjørn toppede også i 2.
Damernes 3 problem. var på greb som tegnede et stort ansigt. Der var mange grin og fnis i forbindelse med toppen da løsningen var at sætte sig på det greb som udgjorde næsen på ansigtet. Det havde vidst resulteret i hvad der må have lignet pedding inden de var kommet højt nok til at kunne komme helt ind over næsen. Forbilledlig rutebyggerhumor!:-)
Sidste problem for damerne var på et slab. Let start hvor de kunne stå i op mod 15 minutter før de fik overbevist sig selv om hvordan det skulle gøres. Michelle var den sidste på problemet og lå til guld med en hurtig top. efter ca 15 minutter med opbakning fra publikum lykkedes det desværre ikke! Virkelig synd. Finurligt problem som blev løst på flere måder og som lagde op til tvivl og ubeslutsomhed. En fælde for dem som ikke holdt sig til een løsning i forsøget og gir fuld skrald for så at kunne nå et nyt forsøg, evt med ny beta.
Sidste problem for herrerne var rigtig sjovt og publikumsvenligt med et topgreb i en halv meters højde som kun ville kunne nås via et dobbelt fodjam godt 2 meter over. Det blev flashet af både Bjørn, Jens og jeg. Kæmpe stort tillykke til Bjørn, og jeg håber at det kun vil blive sværere og sværere for mig at følge med da jeg har holdt mit niveau ret stabilt i nogle år, uden rigtig at rykke videre. Det tror og håber jeg kommer til at ske for Bjørn, Thomas Blaabjerg, Ronni Larsen, Christian Boysen og de andre helt unge fyre.


 Dyno DM!

Thomas Blåbjerg hoppede længst! Fedt ellers med en konkurrence hvor nye ansigter når rigtig langt.
Det mest spændende var at Mette, den lille badutspri... først vandt DM'et, men endte med (hvis ellers rygterne taler sandt) satte ny nordisk rekord på 2 meter og 2 centimeter!!!
Pisseflot:-)



Tillykke til alle som har klatret op til deres forhåbninger og op på hesten igen til I andre.
Tak til alle dommere, hjælpere og arrangører

På gensyn

Claus Vedel

mandag den 21. november 2011

Mommehål

Nicolai har en aftensession på den 3 stjernede "Illusion" 7C i Mommehål

lørdag den 19. november 2011

Elg sensation

Vi er i Sverige og klatre og vi var så heldige at se en elg. Jeg fik ikke et billede selv, men fik et billede af Jens, der fik et billede.

søndag den 13. november 2011

dumby

Hej, jeg æder en crimper med min venstre hånd Dumby eller Dumbarton ligger tæt på Glasgow og det er også her, at nogle af Skotlands hårdeste tradruter ligger (Rhapsody og Requiem). Synes dog ikke det er noget at rejse efter, da vejret er vådt og ustabilt. Den mantling han laver her fortjener alligevel at blive set.

torsdag den 10. november 2011

Cape Town



Ser ud til at være et lækkert sted...

tirsdag den 8. november 2011

PETMAN

Er det bare mig eller har PETMAN et par Scarpa Instinct på?

søndag den 6. november 2011

Bjørn og lithium

Bjørn og co. har lagt en lille film op, fra hvad der ligner en hyggelig weekend i Kjuge. Til sidst laver Bjørn lithium low 8A og han får det til og med til at se ret let ud. Tag det fra en, der har prøvet den en del gange - det er _ikke_ let. Lithium får en del trafik for tiden og Christian Wied har også lavet den. Se video her. Han har haft den som projekt et stykke tid og været tæt på længe.

torsdag den 3. november 2011

Skov og Jens


tirsdag den 1. november 2011

Tomorrow I Will Be Gone

Vi var i Rocklands samtidig med nogle ret dygtige Briter - og de har nu skruet en lækker film sammen dernede fra. Se den!

søndag den 30. oktober 2011

Climb me

Jens, Richard og jeg tog for et par uger siden et smut til Kjuge. Sommartid, en ret klassisk 7A, der ligger lige ved lågen havde jeg af en eller anden grund aldrig fået prøvet. Hoppede på den og efter lidt beta finetuning, hvor jeg undgik at bruge min mere eller mindre permanent skadede venstre langefinger, gik den ned. Den er klart værd at prøve. Repeterede også Lithium. Denne gang blev det crouched start, ligesom Harald laver den. Eller tror måske han holder i et højere greb med venstre hånd. Den sidder efterhånden meget godt og både direkt og lav start er ønske-ticks. Prøvede ret meget på aerodynamiten low start, men er ikke stærk nok til at lave det - eller også skal der være lidt bedre friktion. Det er virkelig fedt, håber jeg kan lave den engang. Richard kom op ad Flygel 6B. En sand perle vi aldrig havde prøvet. Det er mantling - ikke Richards stærkeste side, men han fandt et lille trin og kom op i god stil. Jens havde prøvet aerodynamiten 7B+ for lang tid siden og havde lidt afskrevet den. Man hopper op i et ret underligt greb, der skal tages således at man kan klemme i det når man får den store sloper. Han havde overraskende let ved det nu og lavede den hurtigt. Dog ikke uden at brokke sig lidt over friktionen.
Vi havde kameraet med:

torsdag den 27. oktober 2011

The results are in

Herrer
  1. Nicolai Metter 27
  2. Rune 21
  3. Søren Dalsbo N. 20
  4. Thomas O. 19
  5. Honza Stulik 18
  6. Tompee 17
  7. Dubbe 15
  8. Kim 12
  9. Janus Beier 11 (kl 20.23)
  10. Jiri 11 (kl 21.35)
  11. Simon Martens 9
  12. Lasse N. 7
Damer
  1. Sara Green 11
  2. Ida 8
(og så var der alle der dem der ikke afleverede scorekort eller byggede til konkurrencen). Tak for en god aften - glæder mig allerede til næste gang!

onsdag den 26. oktober 2011

Hyggeboulder

Endnu en gang valgte mange at dukke op til hyggeboulder. Denne gang stod menuen på 27 problemer og selvom der havde været mange rutebyggere (over 10!), så blev niveauet ramt meget godt. Rutebygger workshoppen dagen før gik efter sigende udemærket og vi begynder at have mange folk, der kan finde ud af bygge gode problemer. Det tegner godt for fremtidige hyggeboulders! De komplette resultater kommer op snarest.

Søren Vedder var hurtig og tog et par snapshots med på vejen.








mandag den 24. oktober 2011

La Sportiva Legends

fredag den 21. oktober 2011

Nyt design

Har ændret lidt i bloggens udseende, da jeg har kunne fornemme at "The Others" listen er vældig populær. Den er derfor rykket op, så man ikke længere skal scrolle langt ned på siden. Her er der direkte links og tidspunkt for seneste opdatering for alle de blogs vi finder relevante. Check dem ud, der er tit guld at finde, istedet for kun at kigge på 8a.nu. Så behøver I kun at kigge ét sted, for at blive opdateret.

Hvis I har nogen forslag til blogs der mangler på listen, så læg en kommentar.

tirsdag den 18. oktober 2011

Kjugekull

Crux bevægelsen på kjugeklassikeren Monolit

fredag den 14. oktober 2011

Only Prime Conditions - The Outtakes

Ikke alle skud nåede med i vores nyeste film Only Prime Conditions. Syntes alligevel det ville være en skam at smide dem væk, så nu har jeg lavet en lille film kun med disse klip. For at gøre det hele lidt mere lækkert har jeg lavet den med 80'er feel. Håber det falder i god jord.



Vores Rocklands film må siges at være blevet en succes. I skrivende stund har den 7.142 loads og 1.944 total plays på lidt over to uger. Uden at vide det, tror jeg det er en ny rekord for dansk klatrefilm og fortsætter den stilen ender den med at blive OPC's (og Danmarks?) mest sete klatrefilm. Jeg synes det er sjovt at arbejde med og det er virkelig rart med noget tilkendegivelse. Det giver blod på tanden til at gøre det endnu bedre og bruge mere tid på det.

torsdag den 13. oktober 2011

Abe Index

Jens var meget tæt på Abe Index 7C og er her i gang med at sætte op til det lange throw. Det endte dog med at stenen åd så meget af Jens' hånd, at han måtte give midlertidigt op. Godt han heler hurtigt.

onsdag den 12. oktober 2011

Kold morgen ved Hällevik

tirsdag den 11. oktober 2011

Monolit

Jens leder fokuseret efter en krystal at stå på

mandag den 10. oktober 2011

Sæsonstart

De kolde vinde er begyndt at strømme ned fra nord og markerer dermed starten på en ny sæson. Vi kunne selvfølgelig ikke holde os væk fra Sverige. Denne gang blev det en tur til Kjuge.

En flot morgen på Storebælt. Forhåbningerne om et tørt Kjuge var store.
Det viste sig at forholdene var nogenlunde. Kunne dog være bedre
Jens er tæt på at lave klassikeren Monolit. Tror han efterlod en del blod på den boulder - godt han heler hurtigt. Den er der næste gang.
Bjørn lavede Colosseum ss i god stil. Er sikker på vi kommer til at se en del til ham i fremtiden

tirsdag den 4. oktober 2011

Hyggeboulder resultater


Resultatsliste (27 problemer i alt)
Herre
Nummer Navn Klub Toppe Score afleveret kl:
1 Claus Vedel OBK 27 21.00
2 Kristian Haahr OBK 25 21.06
3 Bjørn Iisager CB 25 21.15
4 Jens Wilhelm OBK 19 20.42
5 Søren Dalsbo Nielsen OSKK 19 21.10
6 Rasmus Sloth OBK 19 21.15
7 Kenn Sprecher Ribe 17 21.15
8 Mads Brandt OBK 16 21.02
9 Søren Vedder OBK 16 21.15
9 Markus Lynne Ribe 16 21.15
11 Jonathan Metzen OSKK 13 21.15
12 Anders Storup OBK 12 21.15
13 Paul Lloyd Robson NKK 11 21.15
13 Kristian Færk OBK 11 21.15
13 Bartek Pilechi OBK 11 21.15
16 Rune Bohn OBK 10 21.07
17 Tinus Buus ROKK 10 21.15
18 Christian Boysen OBK 9 21.09
19 Erland Hansen NKK 9 21.15
19 Kim Lundgreen OBK 9 21.15
21 Sune Andersen CB 7 21.15
22 Jan Holthusen OBK 6 21.10
23 Chadd Berlingame CB 6 21.15
24 Christian Granzow ROKK 5 21.15
24 Milas Kroner CB 5 21.15
26 Frederik Juul Christriansen CB 4 21.15


Damer
1 Annika Korsgaard OBK 17 21.15
2 Sara Green OBK 9 21.15
3 Nanna Sophia Munck OBK 4 21.15

Lidt flere billeder fra aftenen


onsdag den 28. september 2011

Video: Only Prime Conditions

Så blev den færdig. Filmen fra vores tur til Rocklands. Vi tog fem mand afsted (Jens, Alex, Rasmus, Jacob og jeg) i tre uger og det var fantastisk. Det er med glæde at vi kan præsentere det nyeste skud på stammen; Only Prime Conditions.


For første gang er alle problemer filmet i fuld HD med et DSLR kamera.

Hyggeboulder = succes!


I går blev endnu en vellykket hyggeboulder afviklet. Man må sige, at det er et koncept der trækker folk til, for vi talte over 50 deltagere plus det løse og det er selvom den blev afholdt en ganske alm. tirsdag aften. Uden at have det store overblik over hvor alle folk var fra, så havde vi folk fra både Ribe, Roskilde og København.

Konceptet er enkelt. Totalboulderstil med omkring 25 problemer markeret med tape efter "to prik et prik" systemet. Som udgangspunkt skal det være muligt for alle klubbens medlemmer at afholde en konkurrence hvis de har lyst. Der vil næsten altid være nogen til at teste og hjælpe jer med problemerne hvis I har mod på det. Målsætningen er at der skal afholdes én om måneden og indtil videre er det lykkedes meget godt. Som så meget andet, kan sådan en konkurrence kun fungere hvis folk er villige til at hjælpe til, så presset på den enkelte bliver så minimalt som muligt. Det forbavser mig altid hvor mange der hjælper til i OBK og det skal I have en stor hånd for Andreas, Rene, Søren, Lasse, Jens og Rasmus (håber ikke jeg glemmer nogen). Glemte desværre at takke jer i går - det sker ikke igen!

Som bonus for alle der mødte op havde vi arrangeret premiere på vores nyeste film fra Rocklands i Sydafrika. Jens havde arrangeret et lærred og en projektor og jeg håber folk hyggede sig med det. Planen er at uploade den til vimeo senere i aften, så interesserede kan se eller gense den. Den bliver selvfølgelig lagt op her på bloggen også.

Rene cruiser i taget

fitness-pump


Hold øje med siden for de totale resultater kommer op så snart muligt.

onsdag den 14. september 2011

Endnu en Danmarksmester i OBK

Annika Korsgaard må siges at være et stort talent. Hun vandt i weekenden Danmarksmesterskabet for juniorer (U14) i NJK. Hun var den eneste der toppede alle finaleproblemer i hendes klasse - stort tillykke! Har på fornemmelsen at vi kommer til at se meget mere til hende i fremtiden.

Klip fra TV2/Nord med Katrine V Salling

tirsdag den 13. september 2011

Scarpa Instinct - Review


Efter at have klatret i Scarpa’s Instinct (lace-up) i lidt over et halvt år, er det blevet tid til en lille anmeldelse. Skoen er enormt komfortabel “out of the box” og klatres let til. Når man første gang får skoen i hånden, minder den umiddelbart meget om en mellemting imellem Stix/Booster og den gamle blå Tifosi. Toe-boxen er designet en anelse mere spids, hvilket gør den bedre til at komme ind i pockets og andre fordybninger. Hælen er god, bedre end Stix, men det er nok meget en smagssag.

Skoen er aggressiv og strammer op om foden når man træder ned på forfoden. Det er noget de fleste sko-designere kunne lære noget af. Gummiet om forfoden krydser i svangen og er trukket rundt om hælen, således at energien tvinges frem i skoen når man træder ned på små trin. Det gør den utroligt skarp til at stå på små kanter/lister på vertikale vægge og let overhængende vægge.  Toeboxen er lidt bredere end de fleste og tæerne er kraftigt opstillede. Min erfaring er, at de opstillede tæer besværliggør toe-hooking en smule. Derfor ville jeg nok tage en anden sko på hvis menuen stod på tag-problemer.


Alt i alt er Scarpa Instinct en rigtig god sko og mit væsentligste kritikpunkt er nok deres holdbarhed. De har det med at gå fra i limningerne ret hurtigt, hvilket er ærgerligt. De andre Scarpa modeller jeg har prøvet har ikke dette problem. Det virker som om de har eksperimenteret med en ny lim - og nej den er ikke bedre! Det trækker voldsomt ned i overall karakteren.

Med hensyn til størrelser, så bruger jeg i normale sko str. 43 og finder 39.5 passende i Stix, Booster og Instinct. I Sportiva Solution bruger jeg 39.

Ved at folk elsker stjerner så here it comes (5 stjerner er bedst):

Kantning                    *****
Pockets                      ***
Sensitivity                  ****
Pasform / komfort      *****
Smear                         **
Holdbarhed                 *
Overall karakter       ***


torsdag den 1. september 2011

The Rhino

Nyder udsigten fra toppen af the Rhino, den kan anbefales! Alle der besøger Rocklands har nok det her problem på sin tickliste og den kan godt kan blive lidt crowded - især sidst på dagen. Det er ikke altid lige fedt, men selve problemet vil jeg beskrive som "as good as it gets". 

mandag den 29. august 2011

Shift Horizons

Begyndelsen af Cederberg Mountain Range

Jens i gang med at toppe Shift Horizons 7B+ ud
En glad Jens


lørdag den 27. august 2011

T'is is Africa

T'is is Africa. Godt kompressionsproblem, hvor meget handler om at få hælen til at sidde, når man slapper venstre hånd op 3-4 gange uden at flytte fødderne. Navnet skulle henvise til undskyldningen man får når tingene går lidt langsommere end de skal.

fredag den 26. august 2011

Sunset Arete

Faldt lige over denne video af det klassiske Sunset Arete 7C problem med Sims og jeg i baggrunden. Fyren klatrede problemet stort set uden fødder, hvilket vist ikke var helt med vilje.

tirsdag den 23. august 2011

Die reis is verby

Rocklands var fantastisk. Et verdensklasse boulderområde, lige midt i Cederberg mountain range. Settingen er optimal, klimaet tørt og blæsende og boulderingen er oftest overhængende på friktionsrige greb. Strudse på campingpladsen, kødædende blomster og bavianer er hverdagskost. Det er svært at forestille sig, at man ikke skal tilbage dertil engang.

Vejret har været noget nær optimalt, 3 regnvejrsdage på 22 dage. Dog har nogle dage været lidt varme, men på disse dage kan man køre højt op i passet, hvor det ofte blæser ret meget. For mit vedkommende er det første gang jeg har været på klatretur i 3 uger. Området har så meget klatring at byde på, at vi kun har befundet os i eller omkring Rocklands (bortset fra Alex der tog en uges road trip for at hele en skadet finger). Livet som klatrebums i telt på en noget skrabet campingplads har været vanvittigt fedt, men det er dejligt at komme hjem og sove i en rigtig seng efter 3 uger. Ville ønske det var muligt, at tage nogle flere af disse lange ture.

De fedeste problemer har for mit vedkommende været Ron ron et caramel og Weichei. Begge to fritstående ”æg” med delikat og intens klatring, hvor der er godt smæk på fingrene. The Rhino og også fuldstændig vanvittig fed at se og klatre på.

Nok tekst, her er lidt billeder.
Alex og pinch-testeren Secret to Olive's Preserve Cupboard 7B

Cave paintings. UFO?

Kraftigt regnvejr sniger sig indover campingspladsen

Jens fokuseret på at ramme slimpen på Shift Horizons 7B+

Cave paintings

Said på the Rhino 7B+, Jens kigger på.
Rasmus på Poison Dwarf Direct 7C+. Deadpoint til høj gaston og derfra videre til nogle hårde skulderflyt

Jens og Ron ron et caramel 7C+. Det er svært at holde venstre fod på i første move.

Jens og the Rhino 7B+ i solnedgangen

Alex arbejder på Ron ron et caramel 7C+

Afgnavet baviankranie ved No Late Tenders

Hjertet på campen: toilet/bad/opvask/tøjvask/drikkevand/wifi/el/flasker

Totalt 80'er solnedgang

The Rhino forfra. Den er ikke ret bred, utroligt at den ikke er knækket ned.
Jens og Rasmus arbejder på Weichei 7C+