lørdag den 8. december 2012

Fotos!

Alexander cruisede Metusalem 6C+, Chironico. De fleste dynoer fra positionen her til kanten.
Mantlen på Quasimodo ser nemmere ud end den er. Når man ligger her og kæmper har man ikke lyst til at falde og tage turen ned af bakken som boulderen ligger på
Med alt det sne der er faldet overalt må man desværre se i øjnene, at sæsonen nu er ovre et stykke tid. Jeg sidder tit og kigger på billeder og film fra vores og andres ture for at øge motivation til at træne, når jeg nu ved, at der går et stykke tid før jeg kan komme på klippe igen. Som I kan se var Alexander et yndet motiv på sidste Chironico-tur og det skyldes nok, at han var på en masse problemer vi allerede havde klatret. Så havde jeg tid til at stille op og rende rundt for at finde de gode skud. Det er faktisk blevet til lidt af en udfordring, at få stillet udstyret op til film og fotos når man selv gerne vil bruge en masse tid på klatring. Prøver at få en balance i det, for det vigtigste er sgu stadig at få klatret! Men er også virkelig blevet bidt i det med at tage billeder og lave film. Kan mærke, at jeg ikke længere er tilfreds med at stille kameraet på et stativ og lade den køre indtil vi er færdige. Bruger en masse tid på hvordan jeg bedst fanger stemningen og tænker en masse på gode vinkler og komposition. Er stadig det man må betegne som nybegynder, men prøver at lære og inkorporere det jeg har lært, så meget som muligt.

Har lagt lidt flere billeder op i min photostream. Vær sikker på at få dem tjekket ud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar