lørdag den 26. december 2009

Hammas Åland (arkiv)



Muffen og Jens giver den fuld gas på Hammas 7A+ på Åland. Fantastisk problem

ninja skills

Hvis man ikke har set den endnu, så er det bare med at komme i gang! En fornøjelse at se Nalle og Kuuti knuse granit sydpå i Ticino (Schweiz) og Maltatal (Østrig). Man ser bl.a. Nalle sætte sit nye superprojekt Ninja Skills 8B+.

God fornøjelse

Could Be Worse from Boulderkeskus on Vimeo.

tirsdag den 22. december 2009

fourmis rouge og eclipse countdown

Efter at have set Unclesomebody's nye produktion "between the trees", Fryberger's "Pure" og nedenstående videoer, er jeg så småt ved at være klar til bleau de to sidste uger i januar.

Fourmis Rouges & Eclipse from Rob Guinn on Vimeo.



Fontainebleau Escalade from stom on Vimeo.



Først skal vi dog lige skyde vinterssæsonen ind med en uge på Kjuge henover nytåret. Hvis vejret (og fingrene) er til det, kunne jeg rigtig godt tænke mig at prøve Ferdinand ss og Bäcklunds blodiga barn.

søndag den 20. december 2009

NM i bouldering 2009

Faldt lige over to udmærkede videoer fra NM. Der er desværre ikke noget med de danske deltagere i 1. video, men 2. video er fra kvinders finale - og her er der en masse med de danske piger.

Kvalifikation mænd

Boulder NC 09 men's qualifications from Jarkko Linkosuonio on Vimeo.



Finale kvinder

Boulder NC 09 Females finals from Jarkko Linkosuonio on Vimeo.

lørdag den 19. december 2009

Dinos don't dyno 7B/7B+

Fandt endelig lidt net. Er lige flyttet og netmanden mangler at sætte net op her i den nye lejlighed. Håber sgu han når det inden jul!

Lavede lige denne "collage" med Claus på "Dinos don't dyno" i magic woods. Prøvede den selv, men fik den desværre ikke. Rick lavede den hurtigt i god stil -imponerende.



I aften er der, traditionen tro, julefrokost i klubben med tilhørende gløgg og julekonkurrence. Det bliver SÅ fedt! + så kommer Jens aka. mutti hjem fra rundrejse i Østen. Alt i alt, så er der lagt i ovnen til en rigtig god dag!

SÅS eller nå't!

fredag den 18. december 2009

DWS i Thailand

Lige et billede fra Deep Water Solo i Railay i Thailand. Er lidt svaert at give slip, naar man har en 15 meter ned til vandoverfladen.

Ses til julefrokosten i klubs i morgen aften.

Klätterbilder

På bloggen Klätterbilder er der mange fine billeder fra Kjuge bla. ovenstående af klassikere Ferdinand.
Glæder mig til Nytårs turen.. måske man skulle repetere det fine problem?
Eller skal man kun gå efter linjer man endnu ikke har klatret?
Det må tiden vise....

torsdag den 10. december 2009

Dagens citat

Harald Bohlin

"Ju starkare fingrar ju bättre stick..."

onsdag den 9. december 2009

kuken står


Vidste ikke man havde så god humor i Sverige

Ovenstående billede er fra Grisslehamn nær færgen til Åland. Åland er et fedt sted, med mange rigtig flotte linier. Der er dog en del approach til tingene og det er ikke sjældent man finder sig selv spankulere rundt som et spørgsmålstegn efter 1½ times vandring. Hvis man leder efter en kombineret bade/klatreferie skal man bestemt overveje at tage derop om sommeren, for klatringen består ofte af meget overhængende problemer på store greb og er dermed ikke særlig friktionsafhængig. Selve klippen består af rød granit, der i nogle områder ligger som forskudte lag (f.eks. Hammas) og i andre danner den vilde formationer i stygt overhængende og store tag (f.eks. Mongoli).


Den fantastiske Dodo blok i Kasviken

Anden fin linie i Kasviken

En udemærket topo kan findes her. Mange af områderne er med GPS koordinater og det kan derfor være en god ide, at medbringe en GPS. En anden ting er, at tægerne i området kan være bærere af TBE-virus og det kan derfor være en god ide at blive vaccineret imod dette.

Hvis man endnu ikke har set vores film fra Åland kan den hentes her.

tirsdag den 8. december 2009

He said She said - Ben Moon

Ben Moon

"There are no secrets to becoming strong
it's all about hard work.
Beer and women will be the ruin of you!"

lørdag den 5. december 2009

Ribes sweet spot

Ribe Open set fra en deltageres perspektiv.
Så er vi hjemme igen, smadret efter en kanon konkurrence med mange mange deltager, og mange mange tilskuer, og så var problemerne helt i top, hvad mere kan man ønske sig? Tja, med Mr.vain kørende i højtalerne (burde ikke være tilladt), varierede og tilpas sværre ruter, og ca.53 klatre som alle var i godt humør, tror jeg ikke at det ku have været meget bedre. Vi var 7 mand som gik vider i finalen, incl. junioren Thomas Blaabjerg som desvære ikke måtte være med i selve konkurrencen pga. hans alder. Finale ruten blev klatret på Ribes nye klatre væg, en imponerende stor førstemands væg der bliver tæmmelig overhængende når man nærmer sig toppen. Iblandt de 7 var vi 3 fra OBK, og Claus V tog sejren hjem som den eneste der toppede ruten ud over Thomas (virklig imponerende Thomas). Jeg selv sluttede tilfreds på en 5 plads, mens Andreas desvære afsluttede på en 6 plads da han havde svært ved stick sweet spot på rutens jug (første krux).
Og tak til rutebygger og arrangører, det er virklig fedt at Ribe Open er blevet så populært, og jeg kommer helt sikkert igen til næste år, hvis der er plads på tilmeldingslisten :)

torsdag den 3. december 2009

Ribe Open



I denne weekend står den på Ribe's årlige konkurrence. En konkurrence som år efter år har vokset sig større og større. I år er det Kristian Haahr og Simon Hermansen fra Odense, som skal sætte nogle spændende boulder/reb ruter på Ribe's vægge, som oven i købet lige har fået en ret stor tilbygning i form af endnu en førstemands væg. Der er så mange tilmeldt i år at de blev nødt til at lukke for tilmeldingen, så mon ikke det bliver en sjov konkurrence med masser af stemning? :) Jeg glæder mig ihvertfald.



onsdag den 2. december 2009

Tjörn

Tjörn på den Svenske vestkyst var måske et sted man skulle besøge..

Animal (Fuck like a beast) 7a+


Highball 7A+

en ting er sikkert og det er at de to probs ser fine ud.

billederne er fundet her

tirsdag den 1. december 2009

Haller

Peter Erhard på Spring Girl (V9) ca. 7b+/7c, I Haller - Sverige
Ser mega lækkert ud. Hvorfor har man ikke hørt om det?

Spring Girl Edited

Picture by: Frederik Jutfelt
Picture from: Rock and Ice Magazine, Issue 180.

Stone Nudes

I forlængelse af Simon's web-shop post, synes jeg at det her er en god tilføjelse. Stone Nudes kalender 2010. Et must for de fleste klatre i en tid hvor "climbing gear/gadgets/accessories are more important than climbing"


Kan skafes på http://www.stonenudes.com/ for lige under 200kr. :)

søndag den 29. november 2009

Between The Trees

Så er der ny boulderfilm fra 'Uncle Somebody', ham der lavede "L'Etranger - 85 days in Font" tjek vimeo.
Den nye film hedder "Between The Trees" og ser ud til at være med Tyler Landman i "hovedrollen".

Filmen kan downloades for kun 12 pund ca 98,- dkr på Uncle Somebodys Blog.
Bliver spændende at se den!

Ny boulder klub i KBH (cph-block?)



Uhhh.... det her ser spændende ud!
læs om projektet her

lørdag den 28. november 2009

Power Bar

Så lige at Poul havde en opskrift på hjemmelavet powerbars :)

En rulle nøddemix,
Lidt hørfrø olie
1 dl musli
4 stk 85% mørk choko,
Cacaopulver (efter samvittighed)
20 mandler,

bland sammen og dyp i kokos mel.

Tror det her bliver første skridt mod en stækere/større jeg :)

Apropos Poul, har han, trods fod/skulder skade, klatret sig til en første plads i NJK open idag :) Tillykke med det.
Ville gerne liste flere resultater, men jeg har dem desvære ikke endnu.
Folk der var med til NM kan nok huske den lille stærke finne Jarkko Linkosuonio. Weekenden inden NM lavede han Grahams "The Riverbed" 8B nede i Magic Wood.

Se ham lave den her:

The Riverbed 8B from Jarkko Linkosuonio on Vimeo.



Han placerede sig som nr. 6 til NM og både Claus og jeg slog ham i kvallen - vigtigt?
Vi har været henne og klappe lidt på grebene på Riverbed - måske Clausi kan lave den næste gang vi kommer til MW!?

fredag den 27. november 2009

Zillertal


Et billed fra Sundergrund, Zillertal. Det er formanden på problemet Moonwalk.

Interview med Nalle

Læs det her
- det er bestemt god læsning!

torsdag den 26. november 2009

Wizard Smoke

Wizard Smoke from Salazar on Vimeo.



....videoen har godt nok ikke så meget med klatring at gøre, men jeg finder den meget inspirerende.

onsdag den 25. november 2009

NM resultater

findes her

tirsdag den 24. november 2009

Opvarmning



Sæsonen med de lave temperaturer og den medfølgende gode friktion er over os. Kulden medfører desværre også, at det er problematisk at få varmet sine fingre op. Det er frustrerende når man står foran sit nye hårde projekt. Led ikke længere! nu er det her "Sissel® Press-egg". Det er egentligt et terapeutisk produkt beregnet til genoptræning, men fungerer også rigtig godt til opvarmning af fingre og led. Det er især godt i disse kolde stunder.
Man kan købe dem her.



Et alternativ er Thera-band® boldene. De er lidt dyrere, men kan fås her.

mandag den 23. november 2009

NM i bouldering

Sidder her foran computeren, træt som en i helvede - så er de nordiske mesterskaber overstået. Kvalifikationsrunden gik overraskende godt for OBK og Danmark var ok repræsenteret i top 10. Claus som nr. 2, jeg (meget overraskende!) som nr. 3 og Gjesing som nr. 10. I damernes kval blev Stine 2 og Christina 4.


Top på kval problem nr. 3


I søndagens semifinaler blev der for alvor skruet op for niveauet og 2 toppe ud af 4 problemer, var alt der skulle til, for at komme videre til finalen som én af de 6 bedste herrer. Desværre fik bedste dansker (Vedel) kun 1 top og 1 zone og placerede sig som nr. 9. Gad blev nr. 10 og jeg nr. 11 med 1 top og ingen zoner (resten kan jeg ikke huske på stående fod, I må vente til de bliver slået op). I pigernes semi blev Stine og Christina hhv. 3 og 4 – flot gået.
Efter finalerne fordelte top 3 sig således:

Herre:
1. Tomi Nytorp, Fin
2. Daniel Anderson, Sve
3. Jocke Berglund, Sve

Kvinder:
1. Anna Laitinen, Fin
2. Reidun Bolsø, Nor
3. Stine Østergaard, Den

Tillykke til Stine! Både semi og finale var (efter min mening) alt for hårdt skruet og bedste herre (Tomi Nytorp) vandt NM med kun 2 toppe. Vi havde store forventninger til formatet efter KK’s fantastiske afvikling af DM, og glædede os til at prøve kræfter med problemer i, ja, verdensklasse. Det var, efter min mening, desværre ikke tilfældet. Meget af konkurrencen var præget af alt for hårde problemer og deraf følgende lav seværdighed. Det er ærgerligt, når rammerne er så fantastiske, som de er i Falster klatreklub.

torsdag den 19. november 2009

Nordic Bouldering Championship



I denne weekend gælder det så nordisk mesterskab. Vi er en lille delegation, der drager fra Odense på lørdag med store forhåbninger om at ”represente”. Mit personlige mål med NM er ikke at blive sidst! Måske og kun måske er det muligt, at komme i semifinalerne. Der skal nemlig kun fjernes 2 i kvalifikationen – 22 deltagere og 20 videre (medmindre de laver det om på dagen). Nu må vi se. Vi møder i hvert fald op og støtter op om projektet.
Kender ikke så mange af deltagerne, men nogle erfarne gutter som Henrik Sennelöv, Tomi Nytorp og Daniel Andersson er at finde på listen.

"så er det tid til at lukke op"

onsdag den 18. november 2009

Fotokonkurrence

Odense Packing Crew har fået en 3. plads ved Stonemonkeys Fotokonkurrence.
Det er vi naturligvis stolte af.
Her er hvad dommeren Morteen Rygaard skrev om fotoet:
Tredjepladsen var noget sværere at vælge, da der var mange kandidaterog niveauet af de indsendte billeder generalt var højt. Dette billede udmærker sig dog ved at være fuldt af bevægelse og liv, og jeg kan godt lide det rystede og uskarpe som kontrast til klatrens koncentrerede ansigt der erhelt i fokus.
Tillykke til Os!
De andre billeder som var med i konkurrencen kan ses på nedenstående link.


mandag den 16. november 2009

Boulder DM 2009



Det var en konkurrence præget af spænding helt til det sidste. Kvalifikation om lørdagen, derefter semifinaler og finale om søndagen. Det nye koncept fungerede, efter min mening, rigtig godt. Havde ”desværre” rollen som tilskuer i finalen (blev nr. 7 – kun 6 finalister, fandeme typisk!) og det var klart den fedeste og mest tilskuervenlige finale jeg nogensinde har set.
Efter problem nr. 3 havde Jens Gad en komfortabel føring og skulle således bare have zonen på det sidste problem for at vinde. Han løb dog ind i vanskeligheder og ”stickede” den ikke. Selvom træthed så småt begyndte at præge feltet, fandt Claus et ekstra gear og flashede solidt – sejren var hjemme! Super flot, stort til lykke herfra.
Største overraskelse var OBK’s egen Christian Boysen, som hev en flot 4. plads hjem. Knægten er kun lige fyldt 18 og jeg tror vi kan vente os store ting af ham i fremtiden. Sindssygt godt gået kid!



Hos pigerne var det Stine Østergård der læste problemerne bedst og viste et stort overskud. Klatring der virkelig var flot at se på.
Selve konkurrencen blev afviklet meget professionelt og det var en fornøjelse, at være med, både som deltager og tilskuer – godt gået Søren Andersen og co.

Resultatlister her

Video af sidste finaleproblem

søndag den 15. november 2009



































Christian "Gio" gir den gas til DM i KK 2009

lørdag den 14. november 2009

Tre fine problemer fra Switzerland

De to bouldere er Tyler Landman og Unclesomebody

BBB from unclesomebody on Vimeo.

fredag den 13. november 2009

En dosis albarracin

Indtil videre har der kun været 3 solskinstimer i november (indtil videre!, som om det kommer til at ændre sig). Albarracin..mm Hvis man har 22 min man ikke ved hvad man skal bruge til, så anbefaler jeg stærkt en dosis Albarracin. Især El Varano og Palplant ser fede ud - og glem ikke at se på himlen, ja, den er blå.

Dose at Albarracin from Bione Happyclimb on Vimeo.

torsdag den 12. november 2009

problem of the day

Nalle Hukkataival 1up, 8B from Nalle on Vimeo.



Tror det er fraklip fra PURE, den nye film fra Chuck Fryberger. Ser fedt ud, glæder mig til at se den!

onsdag den 11. november 2009

DM i bouldering



Fokus i de næste 2 uger kommer til at være rettet meget imod konkurrenceklatringen. Nærmeste forestående er DM i weekenden. Personligt glæder jeg mig meget til, at prøve det nye set-up med kvalifikation, semifinale og finale spredt over 2 dage.
OBK stiller med hårdeste felt med 9 tilmeldte. Startlisterne er netop kommet ud og alle 8 herrer skal starte kvalifikation i gruppe 1 kl 1500. Det kommer næsten til at blive som en almindelig klubaften :D Ligegyldigt hvad, så kommer der til at blive kamp om de 6 finalepladser, så det gælder om at holde sig til ilden.

Jens Gad var forbi klubben i går aftes og han ser stærk ud. Vi holdt dog kortene tæt ind til kroppen, så han ikke opsnappede nogen tricks. Det bliver spændende, at se om Claus kan holde sin sædvanlige stil og se hvem der rammer formen på dagen.

Vigtigst af alt, så er vi KLAR!

tirsdag den 10. november 2009

OPC in the house

Dette er en ny dansk blog om bouldering. Den kommer til at handle om boulderscenen i Odense og kommer til at indeholde film, billeder og tanker omkring ture i Europa samt info om områder og konkurrencer. Opdateringer kommer til at afhænge meget af hvorvidt vi har været på tur eller til konkurrencer. Indtil videre et par billeder fra Kjuge.

Vedel på Forza ss 7C+ i Kjuge


Barnförbjudet 7B

I den nærmeste fremtid kommer vi til at poste små film fra Nicolais og Vedels roadtrip rundt i Europa - spændende!